Jeg er slet ikke okay.

Lang historie kort, så har jeg kærestesorger for første gang. Det er satme svært at deale med. Alt er mørkt og håbløst og jeg har lige nu følelsen af at jeg aldrig bliver glad igen.

Den længere version:

Vi var et sært par, men passede alligevel godt sammen. Hun var 15 år ældre (jeg M28, hun F43) og boede i den anden ende af landet. Vi var kærester i lidt over et år, men med en pause. Jeg turde ikke helt committe mig til forholdet, pga. distancen og fordi jeg ikke kunne bestemme mig for, om jeg potentielt ville give op på børn for hende. Det ville nok blive svært med hendes alder i mente. Jeg slog derfor op i december, skrev med en anden i Januar, sås med min eks og fik alle mine følelser tilbage. Jeg indså at jeg ikke ville være uden hende og droppede derfor den anden. Jeg følte at jeg var blevet klar til at gå 100% ind i forholdet med min eks. Jeg købte Bülow valentinæsken og skulle ses med hende d. 16. Februar - altså indtil hun d. 14. på Valentinsdag skrev, at hun nu spontant havde været sammen med en anden weekenden forinden og at vi officielt skulle være helt forbi.

Jeg er helt knust. Hele min hverdag var bundet op på hende. Hun fyldte alt og var min eneste glæde i en hverdag med et uinspirerende job, computerspil og film. Jeg ved ikke længere hvem jeg er og hvad jeg vil - jeg ville jo kun hende. Jeg ville flytte sammen med hende, forsøge at få familie med hende og ellers leve bare os to sammen. Men nu er hun er videre og jeg er efterladt i et hul af sorger og fortrydelse. Hvorfor slog jeg op? Hvorfor fortalte jeg hende ikke, at jeg var klar til hende bare ugen forinden? Skæbnen ville noget andet og lektien er lært - spring ud i livet og lad være med at have nej-hatten på, når du ikke ved hvad du vil i livet.