Jeg har det af heleveds til.

Blev diagnosticeret med PTSD og dissociativ lidelse for et år siden. Har søgt hjælp alle tænkelige steder og alting er gået i stå på den ene eller anden måde.

Kommunen bliver ved med at "miste" dokumenterne i min sag, hvadend det så betyder. Min ansøgning om kontanthjælp har været under behandling i halvanden måned nu og jeg får bare at vide at jeg må vente uden at nogen kan svare på hvorfor min ansøgning ikke kommer videre. Mit næste sagsbehandler møde er blevet flyttet igen. Den mentor som er blevet tilknyttet efter min sidste indlæggelse er ikke til at få fat på.

Psykiatrien har været hundrede år om at henvise mig til det rigtige pakkeforløb, for jeg skulle lige forbi en læge som mente at kvinder ikke kan udvikle PTSD. Nu går jeg så og venter på at blive indkaldt til en visitationssamtale, men aner ikke hvornår og ingen kan sige hvor hurtigt jeg kan komme i behandling.

Min familie bliver ved med at sige at jeg nok skal få det bedre, men hvordan fanden skal jeg få det bedre af at jeg bare gå rundt og venter og venter og venter?

Jeg har haft et par anfald i sidste måned og de bliver mere og mere brutale, men der er bare ingen hjælp at få nu og her. Er efterhånden bekymret for om jeg nogensinde når at få den hjælp jeg har behov for eller om jeg bare ender med at dø mens jeg venter på at tingene går i gang.