Præcis - tak for legen. Nu har du vist med dig selv, at negative incitamenter virker. Ligesom afgifter på ting; det er alle enige om virker. Når vi skal betale mere for noget, så vil vi købe mindre eller vælge et billigere alternativ.

Så lad os kigge på positive incitamenter: Hvis mennesker reagerer på at blive slået over fingrene økonomisk, så må det modsatte være tilfældet.

Her er topskattelettelser et effektivt instrument, fordi:

KORTSIGTEDE EFFEKTER

• Det vil være mere attraktivt at tage overarbejde eller et second job, hvis det ikke er topskatteramt (øget produktivitet per arbejder).

• Det vil være mere attraktivt at få afspadsering og ekstra ferie udbetalt i stedet for at afholde det (øget produktivitet per arbejder).

EFFEKTER PÅ MELLEMLANGT SIGT

• Arbejdskraften vil søge mod højere betalte jobs, hvis det marginale udbytte er bedre. Hver enkelt arbejder får incitamentsforbedring ift. at udnytte sit fulde potentiale og dermed produktivitetspotentiale.

• Det vil være nemmere at ansætte dygtige udlændinge, særligt specialister der opererer i et globalt jobmarked. Således optimeres den generelle produktionsfunktion (Y=F(K,L)) fordi L-delen - arbejdskraft - alt andet lige bliver mere værdifuld.

EFFEKTER PÅ LANGT SIGT

• Uddannelsesvalg styres til en vis grad af livet efter uddannelsen. Hvis det giver en levestandardsforbedring x 1,3 at vælge en lang, videregående uddannelse vil x% af de intellektuelt kapable vælge dette. Hvis det giver en levestandardsforbedring x 1,9 i stedet ved en fjernet topskat (fx at læse til læge i stedet for sygeplejerske), vil flere alt andet lige træffe valget om at blive læger.

Alt sammen øger produktiviteten af den danske arbejdskraft og gør således den samlede kage større. Ovenstående har intet med "trickle-down" at gøre - venstrefløjen er så glade, når de tror, de har bevist noget ved at sige "trickle-down, huehuehue", men der er 0% trickle-down i det, jeg har udlagt her.

Blot forbedringer af produktiviteten og dermed arbejdsmarkedets samlede udbytte.