At man ikke vil betale 3x prisen for en vare, hvis man får den tilbudt til samme pris har intet med incitament at gøre. Det har heller ikke noget med afgifter at gøre.

Jo, afgifter er bogstavelig talt negative økonomiske incitamenter.

Så, du forventer at folk der tjener over 467.000kr om året er timelønnede, eller typen der tager fritidsarbejde?

Det var ikke det, jeg skrev. Og n=/=1. Vi er ude i marginalbeslutningerne; ikke i Birgit der er kontorchef i en styrelse. Med mindre du kan påvise, der ikke findes arbejdskraft på marginen, så er antagelsen som standard at der er et løbende kontinuum. "Jeg kender ikke nogen ..." er ikke et validt argument for økonomisk styring.

Rige mennesker bruger netop flere af deres penge på ferier, og min erfaring fra arbejdsmarkedet er at de klart tager på flere, når de får muligheden for det. Når du er oppe og tjene den her slags penge er folk oftest ude efter mere fritid, hvis de kan få det.

"Min erfaring" ... er blot ikke særligt levedygtigt. Din data er netop på en topskat, der marginalstraffer arbejde med 15% oven i uhyre høje skatter. Der er således kun alt argument for netop at gøre gevinsten ved at arbejde på marginen større - du spørger hvordan giver det mere arbejde - jeg svarer, at det giver mere arbejde hvis det bedre kan betale sig. Det modsatte er absurd. Det er ligegyldigt, om nogen hellere vil have ferie end arbejde mere - det vigtige er, om en topskattelettelse vil få flere til at vælge arbejdet. Det vil det med al form for sandsynlighed.

En arbejdsplads har x antal af en type medarbejdere som den kan bruge. Selv hvis de alle sammen fik åbenbaringen at de ville være mellemledere, chefer, og tekniske designere.. så ville det ikke være muligt.

Ah, kom nu. Produktivitetsøgninger og dermed højere lønninger er altså ikke kun at være mellemleder. Vi er enige om, at danskerne også har rykket sig væk fra at dyrke jorden for småpenge, ikke?

Jeg kender ikke nogen som har haft potentialet til at tage en længere videregående uddannelse, som har valgt at blive sosu-hjælper eller lignende. Dem der vælger de lettere uddannelser gør oftest sådan, fordi det er hvad de kan.

Jeg tror, du læser det jeg skriver, som fanden læser biblen. Men jeg kan altså ikke som økonom bruge "jeg kender ..."-argumenter til noget. Beklager. Jeg stiller alment kendte makroøkonomiske antagelser op - du er velkommen til at skyde dem ned (det er god debat), men ikke med anekdoter fra da du sejlede på de syv have. For så kan jeg jo gøre det samme og så når vi ingen vegne.

Mit umiddelbare indtryk er at det ikke er de kommende hjernekiruger og topchefer, som lige pt er arbejdsløse.