Leif Donbæk: Venstrefløjens nyttige idioter

Man kan mene meget om Pernille Vermunds politiske udmeldinger, men i modsætning til dem, der begik mødeterror i går, så har hun ikke noget problem med at lade sine politiske modstandere komme til orde.

Det gør hende ret beset til et noget mere demokratisk sindet menneske, end dem der forsøger at presse Toga Vinstue til at droppe gæstebartenderaftener ved at true dele af det politiske spektrum væk.

Jeg har selv været gæstebartender på Toga, og noget af det fine derinde er, at alle politiske observanser mødes. At man på tværs af politiske skel snakker sammen, danser sammen, drikker sammen, og for nogles vedkomne knalder sammen. Vi har et politisk system næsten uden had, et system hvor selv politiske modstandere kan slutte en debat af over en kold fadbamse. Det er unikt og smukt, og det skal vi beskytte. Det er danskhed!

Når ting som ovenstående sker, så må demokratisk sindede borgere bakke op om de, hvis frihed der begrænses af voldsmænd. Også selvom, ja vel nærmest især hvis, de har en anden politisk holdning. Demokrati og ytringsfrihed er kun noget værd, hvis det også gælder for dem, vi er uenige med.

/r/Denmark Thread Link - frihedssocialisterne.blogs.berlingske.dk