Regeringen vil af med 7-trins-karakterskalaen

TLDR: Karakterskalaen er det mindste af vores problemer i et system der er helt forkert skruet sammen. At bruge gymnasiesnittet som endegyldig sandhed og adgangsbillet til alt er dumt. At lave karakterskalaen om vil ikke løse så mange problemer. Kulturen omkring hvordan og til hvad den skal bruges er altafgørende.

DET ER FULDSTÆNDIG HOVEDLØST ensidigt at kigge på karakterskalaen (igen). Der er ingen tvivl om, at 7-trinsskalaen er et makværk. Den forsøger at være ECTS-kompliant og give danske studerende et sammenligneligt grundlag internationalt, men vores kultur for at give karakterer er så anderledes, at vi fortsat altid vil være bagud. Vi taler her om 12-tals hysteri, men i de fleste andre lande er det helt normalt at have 12 i snit. Det er sådan skalaen er indrettet. Det springende punkt er, at i disse lande har man almindeligvis optagelsesprøver eller adgangsprøver til de videregående uddannelser.

GENNEMSNITTET FRA GYMNASIET ER IKKE RETFÆRDIGT og har aldrig været det. Det er unge mennesker der starter et forløb der fra første dage (gerne som 15-årig) har afgørende betydning for deres fremtid og deres muligheder. Det er et system der er så gennemsyret af bias og likeability, at det aldrig kan blive retfærdigt. Når piger og kvinder konsekvent scorer højere en drenge og mænd, er det ikke et udtryk for, at de akademisk er klogere — det er rent bias. Nogle vil argumentere for, at en del af øvelsen er orden og arbejdssomhed, hvor pigerne og kvinderne kulturelt typisk vil have en fordel, men er systemet så ikke forkert indrettet?

GYMNASIESNITTET KAN SKRÆDDERSYS, for reelle kompetencer er de facto ligegyldige. Det er fx muligt at skræddersy sit forløb med de fag man er bedst til, og gemme de nødvendige fag til efter snittet er låst. Således kan man fokusere på design, teknologi, billedkunst, idræt, og håndarbejde, få 12 i snit, og senere supplere med matematik, fysik, og kemi til 4 i snit. Det sidste tæller nemlig ikke med i snittet.
1-håndsvidne: Overtegnede var og er elendig til matematik. Jeg ville være læge. Det var mit eneste ønske. Min eneste chance som ung lige-blevet-15-år var at være strategisk. Jeg søgte sproglig linje. Tysk, latin, og cyrilliske sprog. Jeg tog idræt, billedkunst, og anså matematik B-niveau som et højniveau fag. Tysk er nemt. I cyrilliske sprog er niveauet så lavt, at intet skal til for topkarakter. Med sproglig linje opfyldte jeg højniveaukravet med ét mindre fag, da matematik-B gjaldte således. Efter gym tog jeg mat-A, fys-B, kem-A og skrabede 4 i snit.

FOLK KAN GODT LIDE TANKEN OM DET RETFÆRDIGE I AT ARBEJDE SIG STILLE OG ROLIGT IGENNEM GYMNASIET. Det føles mere sikkert. Flere karakterer. Mange eksaminer. Et bredt billede. Det er bare ikke retfærdigt. Det er biased. Folk er imidlertid bange for optagelsesprøver, fordi de tror det er one-chance, og hvad hvis de bliver urolige.

DE GAMLE STOPPRØVER VAR FORFÆRDELIGE OG TIDSSPILDE. For ikke så mange år siden kunne alle starte på uni på hvad de ville. Min farmor og farfar startede begge på medicin uden videre. Efter 1 år skulle alle konkurrere med hinanden om de reelle pladser, og dem der ikke slap igennem, måtte efter det år finde noget andet.

ÅRLIGE OPTAGELSESPRØVER MED ENS SKRIFTLIG OG MUNDTLIG MMI EKSAMEN FOR ALLE ER DET MEST RETFÆRDIGE. Dem der scorer højst sætter topbarren, og derfra optages nedad så længe der er pladser. Hvis man ikke kommer igennem, kan man prøve igen til næste år. Optagelsesprøverne kan være overordnet naturvidenskabelige og humanistiske, og der kan være specifikke til fx medicin og tandlæge, psykologi, og business-uddannelser.

DE EKSISTERENDE OPTAGELSESPRØVER VERSUS GYMNASIESNIT GIVER OS EN GOD INDSIGT I HVAD DET BETYDER. I det koordinerede optag vil man altid blive vurderet i kvote 1 (gymnasiesnit) først, og derefter i kvote 2 (optagelsesprøve), såfremt man har søgt kvote 2. Mange studenter har et snit der ligger på grænsen, hvorfor de også går til optagelsesprøve.
Optagelsesprøven til medicin på SDU består af en skriftlig prøve der tidspresset, svær, og dækker alle typiske færdigheder og områder. Fx både læseevne, deduktionsevne, skriveevne, problemløsning etc, og dækker både sprog, naturvidenskab, og matematik. De bedste går videre til mundtlige prøver, hvorfra man optager de bedste.
Der bliver optaget mange i kvote 1, som ikke klarer kvote 2. Man kan argumentere for, at dem der alligevel har et ret godt snit, ikke tager sig sammen i kvote 2, men hvorfor skulle man bruge tiden på det, hvis ikke man gjorde sit bedste? Hvordan kan man klare sig mindre godt end dem der ikke har snittet, hvis gymansiets resultater skulle være retfærdige?

/r/Denmark Thread Link - politiken.dk