Her er 9 skrækeksempler på sprogspasseri.

Okay, jeg kan godt komme med et eksempel hvor manglen på nutids-r og generelt sproglig uklarhed har hæmmet forståelsen for mig. [...]

Der kan også findes adskillige eksempler på fuldstændig korrekt sprogbrug, som er både tvetydig og uklar. ("Hver fredag køber jeg hostesaft og piller ved den rare apotekerdame.")

Desuden så virker det da helt omvendt, at springe direkte til fortolkningen af den der overskrift som en infinitiv-sætning uden subjekt samt et manglende "at", da sådanne er langt mere usædvanlige — specielt uden "at" — end en nutids-sætning med implicit subjekt (og manglende nutids-r), som vi derimod hører og ser konstant. Typisk springer folks hjerner direkte til den mest sandsynlige analyse.

At lade være med at lære eleverne at stave korrekt og udtrykke sig skriftligt er simpelthen et svigt.

Nu var der heller ingen, der sagde at man overhovedet ikke skulle lære eleverne at stave... Og jeg siger jo netop, at de skal lære at udtrykke sig — det er jo det man kalder kommunikation. Faktisk synes jeg, at det er så vigtigt, at man lærer at udtrykke sig, at jeg synes det er helt fjong at ofre lidt retstavning til fordel for bedre kompetencer i stort set alle andre dele af sproget.

Jeg ved godt at der blandt lingvister er en en udbredt circlejerk om at det ikke betyder noget at udtrykke sig korrekt.

Det tror jeg nu ikke, du finder ret mange lingvister, der siger. Mange vil nok snarere sige, at "korrekthed" er en fjollet og arbitrær størrelse, at opgøre folks sprogbrug efter, eftersom ikke alle typer sprogbrug er lige korrekt i alle situationer.

Jeg tror i bliver nødt til at lære, at det der gælder indenfor en deskriptiv videnskab som lingvistik, hvor man skal forholde sig objektiv og neutral, ikke nødvendigvis skal udvides til samfundet som helhed som en normativ norm.

Så du mener ikke, at adskillige års studier af samfundets sprogbrug kan bruges til noget ... i samfundet? Men når en person, der har gjort karriere af en helt bestemt form for sprogbrug (som er meget, meget fjernt fra naturlig sprogbrug), skriver en artikel om, at nu må folk tage sig sammen og begynde at leve op til hendes arbitrære normer, der i øvrigt er totalt blottet for alt, hvad der minder om fuldstændig grundlæggende lingvistisk viden, så er det bare toppen af poppen? Er det ikke lidt ligesom at sige, at økonomers viden om økonomi, ikke kan udvides til samfundet generelt, mens man ser Paris Hilton (der har gjort karriere af at bruge — ikke sprog, men — penge) som en slags guru indenfor samfundsøkonomi?

/r/Denmark Thread Link - b.dk