I den kreds, hun og jeg arbejder i, er hun et stort navn. Nærmere ønsker jeg ikke at komme det herinde, men ja, man kender hende - i weekenden var hun på national tv og på den måde kan man få en reminder her og der alle vegne. Det vænner man sig dog til. Og nej, udadtil er hun meget behagelig. Jeg har altid troet, at psykopater var too much; se mig, hør mig, blær og lir. Sådan er hun ikke. Hun er enormt behagelig som sagt og kan tale med alt og alle. Hendes profession er svær at forstå, og umiddelbart imponerer hun let med den, men hun formår altid at tale med børnehavepædagogen som om, de begge har totalt ens liv og kan relatere. Det kan folk godt li og de bliver nemt vildt betagede af hende. Men når man tænker efter, er det jo også rimeligt psykopatisk. Det er ikke normalt at være alles kop te, vel?

Når hun har givet op på nogen, professionelt, personligt, viser det sig. Før retten mødtes vi hjemme i vores gamle hus. Og long story short, endte vi i seng sammen. Jeg var meget dårlig og havde enormt svært ved at forstå, hvad hun havde gjort og det virkede bare trygt. Mens vi lå i sengen, nøgne, kiggede hun på mig og med fuldstændig død mimik siger hun så - "Gør det dig bange, at tænke på, hvad jeg har gjort?" Det var det mest skræmmende øjeblik af det hele. Hun skulle lige teste, hvor naiv jeg var. Og hun nød det.