"Danmark har et af verdens højeste skattetryk. Selv om det har store negative effekter i det danske samfund, er det svært at få skattetrykket anerkendt som et af samfundets store problemer."
Han forsætter
"Tværtimod er det en del af den fælles forståelse, at skattetrykket slet ikke er noget problem, men at det sammen med den tilhørende velfærdsstat er en medvirkende årsag til, at Danmark er et af de rigeste og lykkeligste lande i verden. Det er en myte. Landets position som et af verdens rigeste lande blev erobret, før vi fik en velfærdsstat. Konsekvenserne af det høje skattetryk har da også vist sig i form af lav økonomisk vækst og en rutsjetur ned ad ranglisten over verdens rigeste lande. Prognoser fra OECD viser, at den kedelige udvikling vil fortsætte så langt øjet rækker, hvis kursen ikke lægges radikalt om."
Og så skriver han
"På det generelle og abstrakte plan fornægtes det, at skattetrykket udgør et problem. Når det kommer til konkrete og specifikke problemer med skattetrykket, falder tiøren oftere selv hos tilhængerne af en stor offentlig sektor. Et gammelt eksempel er den såkaldte forskerskatteordning, hvor udlændinge og danskere, der har boet længe i udlandet, kan slippe med at betale en væsentlig lavere indkomstskat end normalt. Ordningen, der har bred politisk tilslutning, begrundes med, at den er nødvendig for at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. Det er helt rigtigt set. Gåden består i, at de samme politikere – de fleste af dem – benægter, at de høje marginalskatter er dybt skadelige. Dobbeltheden kan kun karakteriseres som hykleri."
Som han opfølger med
"Det seneste konkrete eksempel på hykleriet – afdækket her i Børsen – er danske myndigheders skattetekniske kreativitet for at sikre, at Apples nye datacenter blev placeret ved Viborg. Den nøgne sandhed er, at det danske skatte- og afgiftssystem, ikke mindst det byzantinske system af energiafgifter og energisubsidier, i sig selv ville have afholdt Apple fra overhovedet at overveje en dansk placering. Det forstod man godt i både Udenrigs- og Skatteministeriet. Det udløste en kreativitet blandt bureaukraterne, som må gøre den private rådgivningsbranche på skatteområdet grønne af misundelse."
Hvilket han uddyber med
"Et af de morsomme eksempler vedrører det stærkt energiforbrugende køleanlæg, som er nødvendigt i et datacenter. Normalt vil det blive ramt af tunge energiafgifter. Kreative sjæle i ministerierne omdefinerede derfor køleanlægget til en varmepumpe, så er det afgiftsmæssigt en helt anden sag.
Det morsomme er, at hvis bureaukraterne havde hørt efter i fysiktimerne, ville de vide, at ethvert køleanlæg også producerer varme, og i den forstand er en varmepumpe. Det rummer store perspektiver. Alle ejere af et køleskab bør fritages for afgift på strømforbruget, fordi det i virkeligheden er en varmepumpe.
Politisk er det morsomt, at SF's formand Pia Olsen Dyhr, som dengang var handels- og investeringsminister, var aktivt involveret i fifleriet med skatte- og afgiftsreglerne.
Hykleriet sættes i relief af, at den gamle regering forsøgte at sælge Apples beslutning som et resultat af Danmarks førerposition inden for grøn energi. Regeringen vidste bedre end de fleste, at beslutningen var baseret på kolde overvejelser omkring afgiftsoptimering."
Og han afslutter med
"De fleste politikere optræder hyklerisk på skatteområdet. De benægter, at skattetrykket generelt er et problem, men konkret vil de gerne fifle for at få dagligdagen til at fungere. Forklaringen er formentlig, at de ikke vil drage den logiske konsekvens, at den offentlige sektor er for stor og skal reduceres for at kunne sænke det samlede skattetryk. Så længe den erkendelse ikke har bredt sig, vil hykleriet fortsætte."
Det var forresten ham her der skrev det oprindeligt.
"Ole P. Kristensen"