Lønnet overarbejde er sjældent tilgængeligt for de mennesker der tjener nok penge til at være indenfor topskatten. Det er typisk timearbejde o.lign. hvor reelt lønnet overarbejde er muligt og timearbejde er typisk ikke arbejde der rammer topskatten. Et andet job som en topskattebetaler typisk vil tage er tillidshverv såsom bestyrelsesposter o.lign. Altså ikke noget der er produktivt for en virksomhed på samme måde som en normal lønmodtager. Dette argument hænger derfor ikke specielt godt sammen.
Det skal ikke ramme alle, det skal ramme marginalen, for at skabe øget produktivitet. Hvis blot ét menneske tager flere timer (en læge, fx, tager vagter på et privathospital) eller et ekstra job, så er produktivitet øget. QED
Der er i forvejen specielle og gunstige regler for udlændinge og specialister der rekrutteres til Danmark. En marginalskatteændring vil ikke ændre på dette.
Forkert, desværre. Forskerordningen er midlertidig, ikke permanent, da man normalbeskattes i fjerdeåret. Det er bredt bevist at fremtidige skattestigninger som i dette tilfælde er incitamentsstyrende.
McClelland and Mok (2012) finder, at arbejdskraftens elasticitiet ift. skattestigninger er nogenlunde ens langs indkomstspektret, i øvrigt.
Det er vist blevet meget tydeligt at unge i højere grad vælger studier efter lyst i stedet for udsigt til høje lønninger. Dette er heller ikke noget marginalskatten har en synderlig indflydelse på.
Du svarer ikke på argumentet. Du kommer til at angive en kilde på, at indkomst efter studiet og den medfølgende prestige og levemuligheder ikke influerer. For det må være enhver bonus pater's antagelse, at det gør.
Produktiviteten kan øges på mange måder hvorpå nogle mener fjernelse af marginalskatten er løsningen. Jeg vil dog vove den påstand at den øgede produktivitet som topskatten skaber ikke har den nødvendige øgede efterspørgsel til at matche.
Det er fuldstændig irrelevant for argumentet her; det er en normativ konsekvensvurdering. Men dejligt du anerkender, at topskattelettelser giver øget produktivitet.
Hvordan kommer de penge borgerne har til rådighed bedst hele samfundet til gode?
Det er igen en policy-debat, der ikke har noget med argumentationen at gøre.
Der hvor disse penge som statskassen jo mister ved at give skattelettelser er bedst tjent ind er på bundskatten. Den først tjente krone arbejder bedre end den sidst tjente krone og kan man give dem der ikke har så meget mere mellem hænderne vil disse penge hurtigere få ben at gå på og gavne efterspørgslen bedre end topskattelettelser vil gøre.
Igen, irrelevant for spørgsmålet. Men du blander mange ting sammen her; det du leder efter er marginal propensity to consume, substitutionseffekt og så selvfølgelig - tag lige et kig på hvad 1% koster af bundskat og topskat.
Og når du nu kaster dig ud i økonomiens verden - for den er spændende! - så plugger jeg lige en dygtig dansker, som jeg nok ikke er specielt metodisk eller politisk enig med, men som har opnået flot anerkendelse:
Jeg havde en spændende snak på Stanford sidste år med Tore Olsen, der forsker i makroøkonomi og specifikt i Laffer-kurven pt. Jeg tror, du vil synes, hans arbejde er interessant! :) Fx i dette paper fra sidste år, der viser at statsstøtte til pension kun giver 1 øre per krone i støtte i positiv akkumulation. http://www.nber.org/authors_papers/tore_olsen