Nybagt student: Face it, piger - i den virkelige verden kan du ikke bruge dine 12-taller til en fløjtende fis

Jeg endte med en ret flot studentereksamen og brugte den til at komme ind på medicin; det faglige indhold fra min gymnasietid har jeg siden brugt til forsvindende lidt (stort set ingenting).

Det var i øvrigt ret få af mine 12-taller der repræsenterede "Den fremragende præstation osv" så meget som det repræsenterede at jeg var god til at gå i gymnasie.

Jeg tror egentlig Emma her har ret i, at én der ved nok til et 12-tal i Oldtidskundskab ikke per automatik er bedre stillet end én der kun kan få 02. Men et højt snit er i ligeså høj grad udtryk for vilje for at få høj karakter, evne til at tilegne sig viden og præsentere ens kunnen. Og det er langt fra værdiløst. Spørgsmålet er om det er de kundskaber der skal opmuntres i gymnasiet? Jeg ved sgu ikke hvor vigtigt selve indholdet i gymnasiefagene er; mange starter jo på helt nyt stof når de starter en videregående uddannelse, og mange der ikke videreuddanner sig bruger heller ikke stoffet.

Jeg synes det virker til at der er latterligt stor fokus på karaktererne for tiden, særligt på gym. Men et højt gennemsnit giver ikke nødvendigvis en god student. Den højeste gennemførselsrate på medicinstudiet er, så vidt jeg ved, for de studerende der bliver optaget i Odense kvote 2 ordning (hvor ansøgere typisk ikke har karakterer til at blive optaget andrre steder): her betyder karakterer intet, men man bliver derimod udsat for en række prøver.

Jeg synes det er et udtryk for fejl i systemet, når karaktererne bliver et mål i sig selv og afgørende for at komme videre. En høj karakter er som sagt ikke ensbetydende med at man siden vil klare sig bedre på de videregående uddannelser.

/r/Denmark Thread Parent Link - jyllands-posten.dk