91-årig er død efter hjemmerøveri

Min bedstemors forældre indvandrede fra norditalien i 1920erne. Hun blev født i DK, men begge hendes forældre var romaer; alligevel lærte min bedstemor aldrig at tale roma, for det havde de jo ingen grund til at kunne heroppe. Nå, men de var altså indenfor rigets grænser inden velfærdssamfundet overhovedet var tænkt. Og det må de nødvendigvis have være med til at opbygge i og med de svarede skat som alle andre. Min bedstemor arbejdede som syerske foruden at hun bidrog til husholdningen, indtil tiderne vendte op i 60erne og hun mødte min (pæredanske) bedstefar.

Altså er der i hvert tilfælde ét eksempel på en roma-familie, der bidrog med noget godt.

I øvrigt ser vi alle ærkedanske ud. Samtlige af mine oldeforældres børn giftede sig lokalt og integrerede sig dermed hurtigt.

Jeg bliver faktisk en smule harm, når du siger alle romaer er/var sådan. Selvom jeg kun har kendt min bedstemor (der døde for godt 15 år siden) som var roma (eller 2.g'er), mener jeg alligevel at din generalisering er urimelig. Hun var i hvert tilfælde mindst ligeså god som alle andre danskere (hun talte kun dansk, og det gør hende til dansker i min bog. Eller mener du også noget andet ift. hendes nationalitet?).

Har du overhovedet noget data, der bakker din påstand op?? Noget a la antal kriminelle romaer i Danmark ift. total antal romaer i Danmark?

Jeg har ganske givet kun min egen slægtsanekdote, men du har trods alt kun mudderkast. Selvom jeg ikke føler mig roma overhovedet (jeg husker tydeligt, at jeg først var "bevidst" om mine oldeforældres historie, da klokkeren fra notre dame kom (disney filmen), fordi hende prinsessen var sigøjner i hvilken forbindelse min mor fortalte det) provokerer det alligevel, at du på den måde dømmer mine forfædre, der bidrog ligeså meget til samfundet som mine etnisk danske forfædre (de resterende 3 bedsteforældre er alle danske —— i hvert tilfælde ligeså langt tilbage slægtsgårdene kan dateres) gjorde.

/r/Denmark Thread Parent Link - ekstrabladet.dk