Jeg er fraskilt, dengang med 3 børn under 10 år, fra noget jeg ville beskrive på præcist samme måde du gør - dog uden nogen andre i billedet. For os har det altafgørende været en gensidig insisteren på at tale ordentligt sammen, at behandle hinanden ordentligt og at lægge al vrede på hylden. Man kan aldrig slippe for hinanden, det er ikke det en skilsmisse gør, for man skal altid fortsat være forældre - men man kan få lov til at få et nyt, meningsfyldt kærlighedsliv igen. Jeg ville ikke skilles, men vil i dag på det kraftigste anbefale at blive det. Det er simpelthen ikke værd at spilde liv på at forsøge at fastholde noget som ikke længere er, endsige at lade sine børn vokse op i et hjem med forældre som ikke elsker hinanden. Der venter noget helt fantastisk på den anden side, og hvis du forvalter det ordentligt, skåner dine børn så meget du kan og bliver ved med at tale positivt om deres mor, så er det ikke verdens undergang for dine børn. Det er hårdt at se sine børn halv tid, men omvendt får du foræret muligheden for en anden ungdom igen, og det kommer 100% til at smitte af på dem i kraft af en glad far med ekstra overskud når du har dine børn.