Du har stadig gang i samme logiske fejlslutning fordi du forveksler praksis med logik. Og fordi du går ud fra at dét at lade sine organer gå til er et mere neutral ladet valg end at hjælpe andre i nød. Siden man må forventes at være bekendt med behovet tager man et valg om ikke at hjælpe, hvilket absolut ikke kan være neutralt.

Opt-in og opt-out har samme konsekvenser for din problemstilling om hvem der "ejer" kroppen. For at løse netop dette burde man have tvunget stillingtagen. Uden stillingtagen skal staten træffe en beslutning. Praksis er den, at så lader man være, men det er ikke en garanti. I sidste ende tager staten valget, og det har ikke noget met ejerskab at gøre.

Opt-out modellen har dog den fordel, at man moralsk kan bygge et system hvor dem der aktivt vælger fra også vælger fællesskabets beskyttelse fra.